Dokumenter og videoer

Guide til, hvordan du deler dokumenter og videoer med dine klienter

På denne side guider vi dig igennem, hvordan du uploader dokumenter og videoer til FlowFit, og hvordan du efterfølgende tildeler dem til klienter.

 
Du kan se, hvordan du skal gøre i videoen, eller følge beskrivelsen længere nede på siden.

Upload dokument eller video

I FlowFit får du en samlet side, hvor du kan uploade alle dine relevante dokumenter og videoer. Det er kun dig som træner, der kan se de uploadede filer på denne side.

 

Dokumenter og videoer bliver først synlige for dine klienter, når du tildeler dem til dem. Der kan derfor sagtens være forskel på, hvilke dokumenter og videoer der er synlige ved den ene klient sammenlignet med den anden klient.

 

Skal du uploade en video til FlowFit, skal du bruge et link til videoen på YouTube. Vil du uploade andre typer filer, skal de være tilgængelig fra din computer. Derfra er det dog ret simpelt at uploade dokumenter og videoer.

Sådan gør du:

  1. Klik på ”Dokumenter” i menuen.
  2. Angiv et navn for dokumentet/videoen, du vil uploade. Den skal kort beskrive, hvad både du og klienten kan forvente at finde i det vedhæftede – fx ”Velkomstvideo”, ”Oversigt over fiberrige grøntsøger” eller noget helt tredje.
  3. Vælg dokumenttypen, alt efter om det er en fil på din computer eller en video på YouTube, du vil linke til.
      a. Er det en fil, klikker du på ”Vælg fil”, og finder den pågældende fil på din computer.
      b. Er det en YouTube-video, indsætter du blot linket til den pågældende video.
  4. Klik på ”Upload dokument”.

I oversigtssiden på ”Dokument”-siden kan du finde en liste med alle de filer og videoer, du har uploadet.

Tildel dokument eller video til klient

Når du har uploadet et eller flere dokumenter eller videoer til FlowFit, kan du tildele dem til dine klienter. Du kan dele lige så mange filer eller videoer med en klient, som du ønsker.


Der er to måder, du kan tildele dokumenter eller videoer til en klient.

Sådan gør du – metode 1:

  1. Klik på ”Dokumenter” i menuen.
  2. Find det dokument eller den video, du ønsker at tildele en klient, på listen, og klik på ”Tildel klient”-ikonet.
  3. Klik på ”Tildel” ud for den klient, der skal have adgang til dokumentet eller videoen.

Sådan gør du – metode 2:

  1. Klik på ”Klient” i menuen.
  2. Klik på den klient, du ønsker at tildele en video eller et dokument til.
  3. Klik på ”Dokumenter” i klientens menuoversigt.
  4. Klik på ”Tildel dokument”.
  5. Klik på det dokument eller den video, du ønsker at dele med klienten.
  6. Klik på ”Tildel” ud for den klient, dokumentet eller videoen skal tildeles til.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.