Teamet bag flowfit
Mød de to erfarne, danske trænere bag FlowFit
Når du som personlig eller onlinetræner bruger FlowFit, hører du til en stigende gruppe af ambitiøse trænere, der både tager klienterne og deres egen forretning seriøst.
Dét er ikke tilfældigt.
Netop de ambitiøse og dedikerede, personlige trænere har hele tiden været
målgruppen for Rikke Hansen og Brian Nielsen – de to trænere, der står bag FlowFit.
De er selv rutinerede trænere med samlet set 21 års praktisk og teoretisk erfaring. Dén erfaring har de nu kogt ned til ét system – fra trænere til trænere: FlowFit.
Hils på Rikke og Brian her.
Rikke Hansen
– fra divisionshåndbold til personlig træner
Hvis du skulle have fat i Rikke for 8-10 år siden, var det tit smart at vente på hende uden for en håndboldhal. Dengang gik fritiden nemlig tit med divisionshåndbold.
For meget bøvl med skulderen fik hende med tiden til at lægge det på hylden igen. Håndbolden havde dog givet Rikke en naturlig interesse for fysisk aktivitet, og den interesse har holdt ved lige siden.
Derfor tog hun i stedet en kandidatgrad i træningsfysiologi – og uddannede sig til personlig træner hos danske Fitness Institute.
”Godt nok er ’personlig træner’ ikke en beskyttet titel, men mine klienter fortjener at være i trygge hænder. Så det betyder noget – for dem og mig – at jeg hele tiden ved, hvad jeg gør. Og hvorfor jeg gør det. Derfor tog jeg uddannelsen det absolut bedste sted.”
– Rikke Hansen
Tilbage i 2013 fik Rikke sine første klienter som personlig træner – og dét arbejde har hun været begejstret for lige siden.
Så snart Rikke var færdiguddannet hos Fitness Institute, blev hun headhuntet til selv at undervise der. Siden 2014 har hun derfor været med til at uddanne nye, personlige trænere.
Rikke Hansen
Uddannelser og certifikater:
- Kandidatgrad i træningsfysiologi på Aalborg Universitet i 2018
- EHFA-certificeret personlig træner ved Fitness Institute i 2013
Erfaring:
- Underviser på Fitness Institute siden 2014
- EHFA-certificeret personlig træner ved Fitness Institute i 2013
- Personlig træner siden 2013
Brian Nielsen
– fra forsvaret til personlig træner
For 20 år siden var Brian i Forsvaret, og her tog han uddannelsen Træning og Kost, som var særligt målrettet de værnepligtige. Det blev dog kun begyndelsen.
Senere gennemførte han triatlontræneruddannelsen. I årene efter videreuddannede han sig konstant inden for kost og træning – både i Danmark og i udlandet.
Siden 2010 har Brian som personlig træner hjulpet klienter med at komme i form, nå individuelle mål og få det bedre med sig selv:
”Jeg bliver oprigtigt glad, når folk udvikler sig. Det er fedt at se. Og jeg har selv været dér, hvor jeg bare snakkede om tingene – i stedet for at gøre noget ved det. Så jeg ved, hvor svært det kan være. Men når først folk kommer i gang, kan de altid meget mere, end de troede.”
– Brian Nielsen
Sideløbende med karrieren som personlig træner har Brian deltaget i flere fitnesskonkurrencer og gennemført en ironman.
Brian Nielsen
Uddannelser og certifikater:
- Triatlontræneruddannelsen ved Idrætshøjskolen Ikast i 2000
- Træning og Kost ved Forsvaret i 1998
- Træner- og instruktøruddannelsen ved DIF i 1998
Erfaring:
- Personlig træner siden 2010
- Fitnessatlet og bodybuilder siden 2008
- Træner/leder inden for svømning og triatlon siden 2000
”Til sidst blev vi nødt til at lave FlowFit”
Er du træner eller lignende, står du måske ofte med frustrationen over at skulle holde styr på mange ting. Der skal planlægges træninger, der skal være styr på de enkelte klienters forløb, der skal laves kostplaner og meget mere.
Du vil gerne give dine klienter den bedste oplevelse, så de kan udvikle sig. Alligevel er det svært at få skabt den helt rigtige proces og et overblik, der giver det største udbytte – både for dig og dine klienter.
Du er ikke alene om denne følelse og bekymring. Det var noget, både Rikke og Brian kunne nikke genkendende til. Bevares, der findes allerede adskillige bud på løsninger – apps, platforme og programmer – til personlige trænere. Både Rikke og Brian har testet mange af dem. Ingen af disse løsninger kunne dog for alvor stå alene.
Til sidst indså de, at de selv måtte bygge den platform, den seriøse, personlige træner eller onlinetræner har brug for – FlowFit.
Allerede nu er FlowFit en anerkendt samarbejdspartner ved Fitness Institute. Fitness Institute faciliterer Danmarks mest professionelle træneruddannelse, hvor FlowFit allerede indgår i undervisningen.