Fremgang

Guide til, hvordan du følger dine klienters fremgang

På denne side guider vi dig igennem, hvordan du følger din klients fremgang i forhold til vægt, centimeter på kroppen og fedtprocent – alt sammen via FlowFit.

Se videoen, hvor vi guider dig igennem funktionerne, eller læs beskrivelsen nedenfor.

Følg udviklingen på oversigtsiderne

Under hver klient kan du følge vedkommendes udvikling. Du kan følge fremgangen ud fra graferne, der hører til de forskellige målinger. Derudover kan du også dykke ned i de forskellige målinger for at se, hvordan klienten udvikler sig over tid.


Du kan både følge klientens vægt, centimetermål rundt omkring på kroppen og fedtprocent. Det er forholdsvis lige til at finde en oversigt over udviklingen i disse.

Sådan gør du:

  1. Klik på ”Klient” i menuen.
  2. Find den pågældende klient i oversigten, og klik på vedkommende.
  3. Klik på ”Fremgang” under menuoversigten for klienten.
  4. Under fanen ”Statusopdateringer” finder du udviklingen i vægt og centimeter. Under fanen ”Fedtprocent” finder du udviklingen i klientens fedtprocent angivet ved hver sin beregningsmetode.

Tilføj en vægt- og/eller centimeteropdatering

Det er selvfølgelig vigtigt, at der bliver tilføjet opdateringer i løbet i klientens forløb, for at du kan følge udviklingen. Opdateringerne kan dog klares med ganske få klik.

Sådan gør du

  1. Klik på ”Klient” i menuen.
  2. Klik ind på den klient, du vil lave en opdatering for.
  3. Klik på ”Fremgang” under klientens menuoversigt.
  4. Klik på ”Tilføj opdatering”.
  5. Angiv en dato for opdateringen.
  6. Udfyld de resterende felter med de mål, der skal opdateres.
  7. Vedhæft billeder til opdateringen (valgfrit).
  8. Klik på ”Gem”.

Udregn eller indtast fedtprocent

Med FlowFit har du mulighed for at udregne klientens fedtprocent direkte i systemet. Ønsker du at indtaste den manuelt, er der også mulighed for det. Fremgangsmetoden er den samme, uanset om du ønsker automatisk udregning eller manuel indtastning af fedtprocent.

Sådan gør du:

  1. Klik på ”Klient” i menuen.
  2. Klik på den klient, du ønsker at registrere en fedtprocentmåling for.
  3. Klik på ”Fremgang” under menuoversigten for klienten.
  4. Klik på fanen ”Fedtprocent”.
  5. Klik på ”Tilføj ny måling”.
  6. Vælg den beregningsmetode, du ønsker at benytte, i det første felt.
  7. Udfyld de oplysninger, som indgår i beregningen.
  8. Klik på ”Gem måling”.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.