Når du bruger FlowFit, er der mulighed for at synkronisere den med din private kalender – for eksempel på din telefon. På den måde har du hele tiden stående i din kalender, hvornår du har aftaler med en klient, selvom du er på farten.
Synkroniseringen gælder også den anden vej. Det betyder, at du inde i din kalender i FlowFit også kan se aftaler, du har oprettet i din private kalender. Det sikrer dig mod double-bookinger.
Skal du for eksempel til tandlæge en dag, kan du skrive det i din private kalender. Synkroniseringen sikrer, at det også figurerer i din kalender i FlowFit, og at du dermed ikke kan booke en aftale med en klient på samme tidspunkt.