9 steps: Sådan bliver du personlig træner
Overvejer du at blive personlig træner, men er du i tvivl om, hvilke processer der skal til, før du når til at få dine egne klienter? Det er en klar fordel at have en plan at gå ud fra, når du skal i gang. Heldigvis har vi en oversigt med de nødvendige steps, der skal til, før du har det rette fundament for at blive personlig træner.
Vi arbejder selv som personlige trænere og har gjort det i flere år. Vi har derfor førstehåndserfaring og en indgående forståelse for, hvad der skal til for at blive personlig træner. Erfaring, som vi deler med dig. Vi har samlet ni steps, som du kan dykke ned i her i indlægget.
Step 1: Tag en uddannelse for at blive en respekteret, personlig træner (stærk anbefaling)
I teorien er der ikke krav om, at du skal have en uddannelse for at blive personlig træner. Dette skyldes, at ”personlig træner” ikke er en beskyttet titel. I praksis er det dog en markant fordel, hvis du har dokumenteret dine færdigheder ved hjælp af en uddannelse.
Der er flere uddannelser at vælge imellem. Det er derfor vigtigt, at du undersøger mulighederne, således du finder den, der matcher dine krav og forventninger.
Det kan blandt andet være i forhold til:
- hvor uddannelsen foregår
- om den foregår om dagen, aften eller i weekenden
- hvor lang tid uddannelsen tager
- hvor mange studerende der er på et hold
- hvad uddannelsen koster.
Og meget andet. Vil du blive klogere på, hvordan du vælger den rigtige uddannelse, kan du med fordel læse vores blogindlæg: ”6 ting, du skal overveje, når du vælger personlig træner-uddannelse” (link til blogindlægget).
Step 2: Overvej dit engagement i projektet – skal du leve af det?
Inden du kommer i gang med at få klienter og for alvor blive personlig træner, skal du afstemme dine ambitioner. Er du noget, du ønsker at leve af? Skal det være på hobbyplan ved siden af et andet job? Eller en helt tredje mulighed?
Mange spørger ofte, om det er muligt at leve af at være personlig træner. Det kan sagtens lade sig gøre, og det er der flere, der har stor succes med. Det kræver dog, at du sætter dig for det fra start og får lagt en dedikeret plan for, hvordan du bliver en personlig træner, der udelukkende beskæftiger sig med det som erhverv.
Du skal dog være klar over, at du nok ikke kan leve af det lige med det samme, du bliver personlig træner. Mange vil derfor starte på deltid og efterhånden arbejde sig op til at kunne arbejde med det på fuldtid.
Starter du på deltid, kan du med fordel kombinere det med onlineforløb. Her kan du for eksempel tilbyde træningsprogrammer, kostplaner og lignende, hvor opfølgningen også foregår online.
Du vælger selv, hvor engageret du ønsker at være, når du bliver personlig træner. Det handler i bund og grund om, at du skal gøre op med dig selv, hvad der er den rette løsning for dig.
Du kan sagtens komme til at leve af det. Du skal bare have sat gang i de rigtige processer, der fører dig tættere på målet hen ad vejen.
Step 3: Arbejdsmuligheder – selvstændig eller tilknyttet et center?
Når du har taget en uddannelse som personlig træner, er der forskellige arbejdsmuligheder. Det kan typisk deles op i to overordnede kategorier.
- Bliv selvstændig, personlig træner.
- Bliv personlig træner, der er tilknyttet et (eller flere) fitnesscentre.
Der er fordele og ulemper ved begge arbejdsmuligheder. Det afhænger derfor af dine præferencer, hvad du skal gå med, når du bliver personlig træner.
Fordele og ulemper ved at blive selvstændig, personlig træner
Fordelen ved at blive selvstændig, personlig træner er, at der er mere frihed til at kunne sammensætte din egen hverdag og arbejdsstruktur. Derudover er der typisk også mulighed for at tjene flere penge, hvis du er dygtig og dedikeret.
Ulempen er, at der er en større risiko forbundet med det. Du står alene med ansvaret (hvilket for nogen vil opfattes som en fordel). Det er altså dit eget ansvar at få tiltrukket nogle klienter, der i bund og grund skal betale din løn.
Fordele og ulemper ved at blive tilknyttet et fitnesscenter
Fordelen ved at være tilknyttet et fitnesscenter er, at det typisk er en rigtig god måde at komme i gang på. Der vil være en naturlig tilgang af klienter, som kontakter fitnesscenteret for at få en personlig træner. Du kan derfor hurtigt få planlagt nogle forløb.
Ulempen er, at der ikke er nær så meget frihed, når du bliver personlig træner, der arbejder ved et fitnesscenter. Derudover vil der også være et loft for, hvor meget du kan tjene, hvilket vil ligge lavere, sammenlignet med hvis du bliver selvstændig, personlig træner.
Step 4: Udvælg en målgruppe, du vil henvende dig til
Bliver du personlig træner med en selvstændig forretning, er det vigtigt, at du vælger en målgruppe, du vil henvende dig til med dine forløb. Start med at fokusere på én målgruppe. Du kan altid udvide med flere målgrupper senere hen.
Når du bliver personlig træner, kan du blandt andet henvende dig til:
- Nybagte mødre
- Kvinder på 40+
- Seniorer
- Fitnessatleter
- Bodybuildere
Dette er blot et udpluk af nogle af de målgrupper, du kan henvende dig til. Det vigtigste er, at du tager et aktivt valg og holder dig til det – rent markedsføringsmæssigt, men også kompetencemæssigt.
Ved aktivt at vælge én målgruppe kan du tage ekstra kurser og lignende, der relaterer sig til den målgruppe. Derudover kan du fokusere på at lave markedsføring, der mere effektivt tiltrækker den rigtig målgruppe.
Step 5: Få gang i de rigtige medier og kanaler
Du er nødt til at vise omverden, at du er til rådighed som personlig træner – og på den måde styrke dit omdømme. Det gør du blandt andet ved at være til stede på de rigtige kanaler og medier.
Sociale medier er især et område, der er godt at rette din opmærksomhed mod. Det er især Facebook og Instagram, der er uundværlige at være til stede på, når du bliver personlig træner. Derudover kan YouTube også være et relevant medie, hvor du kan dele videoer med tips og tricks inden for træning, kost og lignende.
En hjemmeside er også en yderst vigtig kanal. Det viser noget seriøsitet og stabilitet fra din side, da du har valgt at investere i en hjemmeside. Det er der mange klienter, der finder en tryghed ved, når de skal finde en personlig træner.
Når du bliver personlig træner, er det derfor en god idé at få diverse kanaler og medier op at køre forholdsvis hurtigt.
OBS: Det er ikke nok at oprette diverse kontoer på sociale medier og lave en hjemmeside. Du er også nødt til at være aktiv på kanalerne. Læg gerne en plan for, hvordan du vil bruge medierne. Det gør det mere overskueligt at komme i mål og dermed også få nogle klienter til at købe et forløb hos dig.
Step 6: Markedsføring kan gøre hele forskellen imellem succes og fiasko
Der er selvfølgelig ikke meget ved at blive personlig træner, hvis du ingen klienter får. Markedsføring er derfor essentielt, hvis du vil godt fra start. Det er især i den spæde start, hvor du skal gøre dig synlig på markedet.
Der findes flere markedsføringsmuligheder. Online kan du blandt andet benytte betalte annoncer på Facebook, Instagram, Google, YouTube og lignende. Det er en god måde at ramme en specifik målgruppe på.
Derudover er der også den organiske markedsføring på de samme medier, som ikke koster noget – ud over din tid. Det er dog en mere langsigtet løsning, da det tager noget tid, før det slår igennem. Betalt annoncering er derfor en fordel at starte med, indtil du har fået flere følgere og evt. har fået nogle klienter.
En lille note: Hvis du vil blive ved med at få nye klienter i kalenderen, er det vigtigt, at du bliver ved med at markedsføre dig. Du kan selvfølgelig skrue op og ned alt efter sæson, og hvor travlt du har. Det vigtigste er, at din markedsføring aldrig må gå i stå.
Step 7: Brug tiden på det, du er god til – og uddelegér resten til andre
Det er de færreste, der kan alt. Vi vil derfor anbefale, at du fokuserer på det, du er god til og uddelegerer resten til andre.
Hvis du for eksempel er god til hele træningsdelen og at lægge videoer op på sociale medier, er det dét, du skal fokusere på. Så kan du i stedet uddelegere til nogle andre, at de tager sig af opdateringer på din hjemmeside, lave annoncer på sociale medier, og hvad der ellers måtte være af opgaver, der ikke er din spidskompetence.
Du får altså mere tid og overskud til at være personlig træner og fokusere på dine klienter.
Step 8: God service og kvalitet sikrer fundamentet for dit omdømme
Omdømme har en stor betydning i træningsbranchen. Det er derfor vigtigt, at du foretager de rette tiltag, der netop er med til at sikre dig et godt omdømme på den lange bane.
Når du bliver personlig træner, kommer et godt omdømme ved, at du giver dine klienter en god oplevelse, og at du hjælper dem med at nå deres mål. Det gør du ved at tilbyde dine klienter en god service hver gang. Når klienter er glade og tilfredse, har de det med at dele det med deres omgangskreds – og det kommer dig til gode på lang sigt.
Den gode oplevelse handler også om, at du giver dine klienter en god kvalitet. Du skal altså være velforberedt og professionel i måden, du håndterer forløbet på. Derudover skal dine kompetencer og faglighed i spil, således dine klienter føler sig i trygge hænder.
Brug blandt andet FlowFit til at skabe overblik og struktur over dine forløb, så du kan give den bedste service. Det sikrer, at dine klienter bliver ved med at komme ved dig.
Step 9: Husk at vedligeholde dine kompetencer
Som med alle mulige andre brancher, sker der også fornyelse og udvikling inden for trænerfaget. Det er derfor vigtigt, at du holder dine kompetencer ved lige, når du bliver personlig træner. Det kan du blandt andet gøre med kurser og efteruddannelse.
Derudover skal du også holde dig opdateret inden for faget. Det kan blandt andet være i forhold til nye træningsøvelser, studier inden for kost og sundhed og meget andet.
På den måde viser du udadtil, at du er en dedikeret, personlig træner, der tager dit fag og erhverv seriøst.