Oversigt over klientens forløb

Guide til, hvordan du følger klientens forløb nøje

Her på siden finder du en guide til, hvordan du får det samlede overblik over en klients forløb.

Vi forklarer de forskellige menuer, og hvordan du kan bruge dem i dit arbejde. Følg guiden i videoen, eller læs beskrivelsen nedenfor.

Se en komplet oversigt over klientens forløb

Det er hurtigt og nemt at klikke ind på en klient for at få det samlede overblik over klientens forløb

Sådan gør du:

  1. Klik på ”Klient” i menuen.
  2. Klik på den klient i oversigten, du ønsker at få et komplet overblik over.

Du bliver nu mødt af en menuoversigt, der samler klientens forløb i flere punkter.  

Menuoversigten består af:

  1. Information
  2. Indstillinger
  3. Fremgang
  4. Program
  5. Kostplan
  6. Ydelser
  7. Dokumenter
  8. Aftaler
  9. Fakturaer
  10. Personlige rekorder
  11. Send besked
  12. Aktivitetslog

Information

Under ”Information” finder du alle de oplysninger, du har om klienten. Det er alt fra kontaktoplysninger til personlige oplysninger.

 

Ønsker du at rette i oplysningerne, tilføje eller fjerne et tag eller noget tredje, kan du gøre det ved at klikke på ”Redigér klient”. Du kan nu rette i oplysningerne.

 

Du gemmer dine rettelser ved at klikke på ”Opdatér klient”.

Indstillinger

Under ”Indstillinger” har du igen mulighed for at redigere din klients oplysninger, hvis der er behov for det. Derudover kan du også administrere klientens overskrivninger.

Dette relaterer sig til, hvilken ugedag og på hvilket tidspunkt systemet skal gennemgå, om din klient har tilføjet en opdatering, som I har aftalt. Er der ikke kommet en opdatering inden det pågældende tidspunkt, sørger systemet for helt automatisk at sende en opfølgningsmail til klienten for at minde vedkommende om, at han eller hun skal huske at opdatere sit forløb.

Du kan via overskrivningsindstillingen også vælge, at disse e-mails helt skal deaktiveres, hvis der ikke er aftalt ugentlige opdateringer med klienten.
Slutteligt er der under indstillinger også mulighed for at slette klienten.

Fremgang

Under fremgang kan du følge klientens udvikling. Der er to overordnede faner; ”Statusopdatering” og ”Fedtprocent”. Under ”Statusopdatering” kan du både følge vægtudvikling og centimeterudvikling. Begge steder bliver udviklingen illustreret.

 

Skal der tilføjes en opdatering, gøres dette via knappen ”Tilføj opdatering”. Du kan nu angive dato for opdateringen, målingerne og kommentarer til forløbet siden sidste opdatering. Derudover er der mulighed for at vedhæfte billeder til opdateringen, som over tid ofte kan visualisere fremgangen og klientens resultat.

 

Under ”Fedtprocent” kan du udregne klientens fedtprocent og se en oversigt over tidligere målinger. Der er flere forskellige beregningsmetoder at vælge imellem, og du kan derfor benytte den, der giver mening for dig.

 

Du skal ikke selv udregne fedtprocenten, da systemet gør det for dig helt automatisk. Det mindsker fejl og giver dig en mere præcis måling.

 

Du klikker blot på ”Tilføj ny måling” under ”Fedtprocent”, hvorefter du vælger en beregningsmetode. Du kan nu indtaste de mål og oplysninger, der skal benyttes for at udregne klientens fedtprocent. Der er også mulighed for manuel indtastning af fedtprocent, hvis du benytter ”InBody”.

 

Når der er registreret mere end to fedtprocentsmålinger inden for den samme beregningsmetode, bliver udviklingen visualiseret.

Program

Under ”Program” finder du en oversigt over, hvilke træningsprogrammer der er tildelt til klienten, og evt. hvilke træningsprogrammer klienten tidligere har fulgt.

Oversigten viser dig, hvad det enkelte program hedder, antallet af splits, antallet af øvelser, og hvornår det er tildelt klienten. 

 

Ved hvert træningsprogram kan du klikke på ikonerne ud for, hvor du kan:

  • få et overblik over klientens progressionsdata via en PDF-fil
  • se en oversigt over træningsprogrammet i en PDF-fil
  • redigere klientens træningsprogram
  • fjerne træningsprogrammet fra klientens forløb.

Fra programoversigtssiden kan du også tildele et program til klienten. Find en guide til, hvordan du laver træningsprogrammer og tildeler dem til en klient her. 

Kostplan

Under ”Kostplan” får du et overblik over, hvilke kostplaner der er tildelt klienten – og hvilke kostplaner klienten evt. tidligere har fulgt. Du kan se navnet på kostplanen, og hvor mange varianter den består af i oversigten.

 

Ved den enkelte kostplan har du mulighed for at se den som en PDF-fil, redigere kostplanen eller fjerne den fra klientens forløb. Fra denne oversigtsside finder du også en genvej til at tildele en kostplan til den pågældende klient.


Læs mere om, hvordan du bruger kostplanfunktionerne her.

Ydelser

Under ”Ydelser” kan du se, hvor mange sessioner eller uger klienten har tilbage af sit forløb. Dette tal bliver automatisk justeret, hver gang du har en aftale med din klient eller for hver uge, der går af forløbet. Det er derfor ikke noget, du selv skal justere. Du har dog mulighed for at redigere den, hvis for eksempel klienten har fået en ekstra session eller lignende.

 

Under dette punkt kan du også se en oversigt over, hvilke ydelser og pakker klienten tidligere har haft. Læs mere om, hvordan du laver dine egne ydelser og pakker her.

Dokumenter

Under ”Dokumenter” finder du en oversigt over, hvilke dokumenter og videoer, der er tildelt klienten. Du kan hurtigt klikke dig ind på filerne for at se, hvad de indeholder. Samtidig er der herfra også mulighed for at fjerne og tildele dokumenter til din klient.

 

Få en guide til, hvordan du uploader dokumenter og videoer.

Aftaler

Under ”Aftaler” finder du en oversigt over planlagte aftaler med klienten og tidligere aftaler, I har haft. Du kan både se, hvornår aftalen har foregået/skal foregå, og hvad aftalen omhandlede/omhandler.

 

Herfra er der også mulighed for at booke en aftale med klienten ved at klikke på ”Book aftale”.

 

Læs mere om, hvordan du kan bruge booking- og kalendersystemet.

Fakturaer

Under ”Fakturaer” kan du få en samlet oversigt over klientens fakturaer og størrelsen på dem. Du kan både se dem, der er betalt, og dem, der mangler at blive betalt. Derudover kan du også se forfaldsdatoen, så du hurtigt kan få et indblik i, hvilke fakturaer du skal rykke efter betaling for.


Vil du videre mere om, hvordan du automatisk sender fakturaer ud?

Læs mere her.

Personlige rekorder

Under ”Personlige rekorder” kan du se en oversigt over klientens fremgang og rekorder. Du kan oprette individuelle rekordenheder, hvor du kan se en historik over dem enkeltvis for at få et indblik i klientens udvikling.

 

Vil du oprette en rekordenhed, skal du blot give øvelsen et navn og angive, hvilken enhed den skal måles i og dernæst klikke på ”Opret ny rekord-enhed”. 

 

Når klienten slår sin rekord i en øvelse, klikker du blot ind på historikken for den givne øvelse, hvor du angiver dato og den nye rekord. Derefter klikker du på ”Tilføj ny rekord”.

Send besked

Under ”Send besked” kan du se tidligere samtaler med din klient og sende en ny besked, hvis du har brug for at kommunikere med vedkommende. Udover tekstbeskeder er der også mulighed for at sende billeder til din klient.

 

Læs mere om, hvordan du kan bruge beskedfunktionerne her.

Aktivitetslog

Under ”Aktivitetslog” finder du en oversigt over, hvornår klienten har udført sine træningsprogrammer. Du kan se, hvilket program der er udført og dato og klokkeslæt for, hvornår det er udført.

Derudover kan du få en PDF-fil, hvor du kan se klientens progressionsdata.

Noter

Under ”Noter” kan du tage egne noter omkring klientens forløb. Du kan for eksempel bruge funktionen som en dagbog eller journal efter hver session med klienten. Noterne er kun synlige for dig.

Dine noter kan både bestå af tekst og vedhæftede filer. Filerne kan være alt fra PDF, Word, Excel og billeder.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.